Liberal Alliance Hørsholm
Lokalpolitik
Her på siden kan du læse om vores lokalpolitik for Hørsholm Kommune.
Lokalpolitik.
I Liberal Alliance Hørsholm kæmper vi for en rigere og friere kommune. Læs meget mere om vores lokalpolitik her.
I Liberal Alliance tror vi på mennesket, individets frihed, ansvar og evne til at forme sit eget liv. Et godt samfund bygger på frihed, ikke kontrol. Når mennesker får frihed, tager de også ansvar for deres egen tilværelse, deres omgivelser og for fællesskabet. Derfor ønsker vi et Hørsholm, hvor politisk magt begrænses, og borgerne sættes fri.
Vi ønsker et Hørsholm, hvor frihed ikke blot er et slogan, men en ramme for ansvar, initiativ og livskvalitet. Det er vores plan. Det er vores friske start.
Erhverv og Beskæftigelse
Frihed gælder også i vores erhvervspolitik. Vi vil styrke de lokale virksomheder og gøre det nemt at drive forretning i Hørsholm med mindre bureaukrati og hurtigere sagsbehandling. Et stærkt erhvervsliv skaber vækst, arbejdspladser og bidrager til en vellykket integration, hvor job og fællesskab går hånd i hånd. Vi ønsker også at tiltrække flere turister, så vores erhverv og kulturtilbud får deres del af den store turismeomsætning.
Frihed skaber vækst
Et sundt erhvervsliv er fundamentet for et stærkt lokalsamfund. I Hørsholm vil vi:
Læs mere
Styrke de lokale virksomheder
Kommunen skal være en partner og ikke en modstander for vores erhvervsliv. Vi vil gøre det lettere at drive virksomhed ved at:
• Forkorte sagsbehandlingstiderne
• Nedbringe kommunalt bureaukrati
• Fjerne unødvendige regler og begrænsninger
• Tiltrække virksomheder med en ny handlekraftig erhvervspolitik
Fokus på arbejde og ansvar
Vejen til integration og værdighed går gennem arbejdsfællesskaber. Derfor skal jobparate borgere hurtigt i arbejde eller aktivering, hvor de møder kolleger, får erfaring og bliver en del af samfundet.
Mere turisme, mere lokal vækst
Hørsholm har masser at byde på, natur, kultur og kvalitet. Vi skal tiltrække flere turister, så vores butikker, restauranter og kulturaktører kan få del i den årlige turismeomsætning på 152 mia. kr.1 Det kræver mod og prioritering, men gevinsten er stor.
Ansvar kræver frihed
Når mennesker får frihed, tager de også ansvar for sig selv, for andre og for det fællesskab, de er en del af. Derfor skal Hørsholm være en kommune med færre forbud og flere muligheder.
Et stærkt Hørsholm starter med frie borgere og et levende erhvervsliv.
Sport, Sundhed og Kultur
Sport, sundhed og kultur er grundpiller i et frit og aktivt liv. Vi vil sikre tidssvarende idrætsfaciliteter, fremme motion hele livet og værne om vores kulturelle arv – fra Karen Blixen Museet til Hørsholm Egns Museum og alt der i mellem. Trivsel handler om mere end økonomi; det handler om livskvalitet og fællesskab.
Trivsel gennem fællesskab og frihed
Et godt liv er et aktivt liv, både fysisk og kulturelt. I Liberal Alliance ønsker vi at skabe rammerne for, at alle borgere i Hørsholm kan leve sundt, deltage i fællesskaber og få adgang til meningsfulde kulturtilbud.
Læs mere
Stærke foreninger kræver stærke faciliteter
Sport og foreningsliv er afgørende for både fysisk sundhed og social trivsel. Vi vil sikre, at Hørsholms mange idrætsudøvere og foreninger har adgang til tidssvarende faciliteter, der matcher efterspørgslen og udviklingen i byen.
Sundhed hele livet
Vi ønsker at fremme sport, motion og et sundt liv for både unge og ældre. Forebyggelse, bevægelse og fællesskab skal prioriteres som en del af en langsigtet sundhedsstrategi.
Kulturarv, identitet og oplevelser
Vores museer er ikke bare bygninger, de er bærere af vores fælles historie og identitet. Vi ser Karen Blixen Museet og Hørsholm Egns Museum som centrale kulturelle fyrtårne og ønsker at styrke deres rolle i både lokal dannelse og turisme.
Livskvalitet er også politik
Et frit samfund understøtter borgernes mulighed for at leve et aktivt og meningsfuldt liv i foreningerne, i naturen og i kulturen. Vi skal værne om vores fællesskaber og vores historie, samtidig med at vi bygger for fremtiden.
Vi ønsker et Hørsholm, hvor sundhed, sport og kultur går hånd i hånd til glæde for både krop og sjæl.
Klima og Miljø
Vi ønsker en klima- og miljøpolitik med realisme og ansvar. Vi vil beskytte vores natur og sikre sunde vilkår for kommende generationer. Men vi vil undgå symbolpolitik og sikre, at alle tiltag er reelt værdiskabende. Samtidig ønsker vi bedre infrastruktur, så vejene er sikre for børn, ældre og alle trafikanter.
Ansvarlig naturpleje, realistisk klimapolitik
Vi ønsker en grøn kommune, hvor hensyn til miljø og klima går hånd i hånd med frihed og sund fornuft. Det handler ikke om at gøre mest muligt, men om at gøre det rigtige.
Læs mere
Vi passer på vores natur
I Liberal Alliance vil vi altid arbejde for at beskytte miljøet og sikre, at vi bevarer vores grønne områder og lokale naturværdier for kommende generationer. Hørsholm skal være en grøn kommune, hvor mennesker og natur kan trives side om side.
Klimarealisme frem for symbolpolitik
Vi skal tage klimaudfordringer alvorligt, men uden at lade os styre af tomme gestusser og uigennemtænkte løsninger. Tiltag skal være dokumenterbart værdiskabende, både for klimaet og for borgerne.
Bedre infrastruktur og trafiksikkerhed
En del af vores grønne ansvar handler også om en velfungerende infrastruktur. Vi ønsker at afsætte midler til bedre veje uden huller og højere trafiksikkerhed især for skolebørn og andre udsatte trafikanter.
Grøn fornuft, ikke grøn tvang
Vi tror på, at vi når længst med miljøbeskyttelse og klimapolitik, når det sker med respekt for virkeligheden og borgernes hverdag. Derfor prioriterer vi løsninger, der virker og ikke bare dem, der ser godt ud på papiret.
Vi ønsker et grønt og frit Hørsholm med sund fornuft og ægte ansvar.
Social og Senior
På social- og seniorområdet ønsker vi mere valgfrihed og gennemsigtighed. Pengene skal følge borgeren, og den enkelte skal kunne vælge den hjælp, der passer bedst uanset om den er offentlig eller privat. Vi vil skære ned på administration og prioritere varme hænder, så hjælpen gives med værdighed og fokus på mennesket, ikke systemet.
Mere valgfrihed – mere værdighed
Et frit samfund skal tage sig godt af dem, der har brug for hjælp , men det skal ske med respekt for borgerens ønsker og livsvalg. I Liberal Alliance ønsker vi en social- og seniorpolitik, der sætter mennesket i centrum og systemet i baggrunden.
Læs mere
Valgfrihed frem for tvang
Vi ønsker flere fritvalgsordninger i Hørsholm, hvor pengene følger borgeren, og valget af leverandør er op til den enkelte. Det giver vores ældre frihed til at vælge den hjælp, de føler sig trygge ved uanset om det er kommunal eller privat.
Private løsninger med kvalitet og respekt
Vi ønsker en ældrepolitik, der åbner op for flere private leverandører inden for hjemmehjælp og pleje. Det handler ikke om ideologi, det handler om kvalitet, fleksibilitet og respekt for borgerens præferencer.
Hjælp til dem, der har behov, med menneskelig værdighed
Alle, der har brug for hjælp, skal kunne få den. Men hjælpen skal gives med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og med respekt for det enkelte menneskes livssituation. Fokus skal være på muligheder frem for begrænsninger.
Mindre bureaukrati, flere varme hænder
Vi ønsker at afskaffe unødvendig administration og bureaukrati, så flere ressourcer kan gå til omsorg og nærvær. Pengene skal ud til borgerne og ikke blive i papirbunkerne.
Værdighed og valgfrihed går hånd i hånd
Et stærkt velfærdssamfund bygger ikke på ensretning, men på respekt for forskellighed og frie valg. Vi tror på, at en ældre- og socialpolitik med frihed og fleksibilitet skaber mere tryghed, bedre service og større livskvalitet.
Vi ønsker et Hørsholm, hvor alle får mulighed for at leve værdigt hele livet.
Børn og Skole
Også for børn og unge skal friheden vokse. Vi ønsker, at både skoler og institutioner får større frihed til at indrette hverdagen, så den passer til deres børn. Mindre bureaukrati og mere lokal fleksibilitet giver bedre faglighed og trivsel. Samtidig ønsker vi større mangfoldighed i udbuddet af institutioner, så familier har reelle valgmuligheder.
Frihed, tryghed og faglighed hånd i hånd
Et frit samfund begynder med frihed i opvæksten. Derfor skal vores skoler og institutioner være steder, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd, og hvor børn og unge mødes som hele mennesker, ikke som tal i et system.
Læs mere
Frihed til den enkelte skole
Vi ønsker at give hver enkelt folkeskole langt mere frihed til at tilrettelægge hverdagen, så den passer til netop deres elever. Det skaber både højere faglighed og bedre trivsel.
Institutioner med selvstændighed og fleksibilitet
Også vores daginstitutioner skal have større frihed og færre regler. Mindre bureaukrati giver mere tid til børnene og bedre mulighed for at tilpasse tilbuddene efter lokale behov.
Mere mangfoldighed i pasningstilbud
Vi ønsker større diversitet i udbuddet af kommunale og private institutioner, så familier i Hørsholm får mulighed for at vælge det, der passer bedst til deres behov og værdier. Samtidig skal vi sikre, at der er kapacitet og ressourcer nok til efterspørgslen.
Værdig hjælp til de børn, der har det svært
Alle børn fortjener støtte, når livet er svært. Den hjælp skal være værdig, personlig og tage udgangspunkt i barnets behov og livskvalitet og ikke i standardløsninger.
Børn har brug for frihed til at vokse
Gode rammer for barndommen handler ikke om ensretning, de handler om valgfrihed, nærhed og menneskelighed. Når vi giver frihed til dem, der arbejder med børn hver dag, skaber vi mere tryghed, kvalitet og udvikling.
Vi ønsker et Hørsholm, hvor børn og unge får de bedste forudsætninger i frihed og med respekt
Byudvikling
Byudviklingen i Hørsholm skal ske med respekt for vores kulturarv og med blik for fremtidens behov. Vi ønsker mere diversitet i byens boligtilbud, så både unge og ældre kan se en fremtid her. Vi bakker op om visionære projekter som en DTU Scion Park II i vest, og vi ser et stort potentiale i at udvikle Rungsted Havn til gavn for både borgere og gæster.
Udvikling med respekt og perspektiv
Et frit og ansvarligt samfund afspejles også i den måde, vi udvikler vores by på. I Liberal Alliance ønsker vi en byudvikling med omtanke, hvor vi bevarer det, der gør Hørsholm særligt, samtidig med at vi baner vej for fremtidens muligheder.
Læs mere
Vi bygger videre – ikke bare nyt
Byudviklingen i Hørsholm skal ske med respekt for kommunens kulturelle og historiske arv. Vi skal udvikle en bedre by, ikke en ny by. Det handler om at styrke identiteten, ikke udviske den.
Plads til hele livet – også de unge
Vi ønsker større diversitet i byudviklingen, så Hørsholm bliver attraktiv for både unge, børnefamilier og seniorer. Et byliv med boliger, aktiviteter og tilbud, der favner alle livets faser.
Vision for Vest-Hørsholm
Vi ser positivt på udviklingen vest for motorvejen, især området omkring den gamle Sjælsmark Kaserne, som vi gerne ser forvandlet til en innovativ erhvervsklynge, eksempelvis DTU Scion Park II. Det vil styrke lokal vækst og skabe fremtidens arbejdspladser.
Rungsted Havn – et potentiale vi skal udnytte klogt
Med sine 1,8 millioner årlige besøgende er Rungsted Havn en af Hørsholms største perler. Vi mener, at havnen rummer et endnu større potentiale, både for erhverv, rekreative områder og kulturliv. Vi ønsker en ansvarlig havneudvikling til glæde for både borgere og gæster.
Planerne for havnen er ikke tilstrækkelige belyste, og vi efterlyser større gennemsigtighed, især om indtægter i forskellige scenarier. En behovsanalyse med brugere og sejlere er nødvendig, og de erhvervsdrivende skal sikres ordentlige vilkår i byggeperioden. Vi støtter havnens udvikling, men deler bekymringen for mulige skattestigninger uden en klar styring.
Byer skabt i frihed holder længere
Når borgerne får reel indflydelse på deres lokalområde, skaber vi ikke kun en bedre by, vi skaber en stærkere fællesskabsfølelse og et mere levende Hørsholm.
Vi tror på byudvikling med respekt, frihed og ambition
Bliv medlem
Liberal Alliance er for alle, som støtter op om den liberale sag, og nye medlemmer bydes hjertelig velkommen på holdet! Vi glæder os til at lære dig at kende og høre mere hvis du har lyst til at bidrage aktivt. Man kan dog også uden problemer forblive passivt medlem.
Man bliver automatisk medlem af lokalforeningen Liberal Alliance Hørsholm ved at melde sig ind i vores moderparti Liberal Alliance og angive Hørsholm som sin kommune.