Liberal Alliance skriver blå historie i Hørsholm

23 nov, 2025

Ved kommunalvalget 18. november skrev Liberal Alliance blå historie i Hørsholm. Ikke blot pga. det historiske valgresultat, men også da Hørsholm for første gang i 16 år ender med en bred borgerlig konstituering.

Med 13,6 % af stemmerne opnåede Liberal Alliance et historisk resultat og gik fra 0 til 3 mandater i kommunalbestyrelsen for perioden 2026–2029. De valgte kandidater er Bent Christensen, Maria Dahl og Mathias Westen.

For første gang i 16 år står alle de store blå partier – Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance – sammen i konstitueringen, sammen med Socialdemokratiet.

Resultatet markerer et tydeligt ønske fra vælgerne om en stærkere borgerlig stemme og et bredt samarbejde om kommunens udvikling.

Liberal Alliance takker de mange vælgere for tilliden og ser frem til at omsætte det historiske valgresultat til konkret politisk indflydelse i Hørsholm Kommune.