Af Maria Dahl, kandidat til kommunalvalget 2025 for Liberal Alliance, Hørsholm
Vi har nogle super dygtige og engagerede lærere på vores skoler, men vi skylder både dem og vores børn, at få sat tempoet op og levere på ambitionen om; at vores skoler skal være nogle af landets bedste – også når det gælder ro og trivsel.
Inklusion, trivsel og uro var en udfordring allerede dengang min egen søn gik i en af Hørsholms folkeskoler. Derfor var jeg oprigtigt positiv over, at politikerne i Hørsholm i 2021 besluttede at sætte gang i en ny strategi på området – også selv om min egen søn netop havde forladt folkeskolen samme sommer. Men fire år senere er vi kun nået dertil, at et nyt udspil netop har været i høring. Der er stadig ikke vedtaget en ny strategi.
Løsningen er ikke flere penge.
Talene taler deres tydelige sprog. I Hørsholm ser vi en stigende fraværsprocent blandt eleverne på vores skoler, og over 30% af vores skoleelever har mere end 10% fravær. Børn med ufrivilligt skolefravær eller skolevægring har af forskellige årsager mistet lysten eller modet til at gå i skole.
Samtidig bruger lærerne stadig flere og flere timer på at dokumentere, registrere og deltage i møder, frem for at undervisning og forberedelse. Det går ud over både børn og arbejdsmiljø.
Løsningen er ikke bare at hælde flere penge i et system, der ikke fungerer. Løsningen er at organisere os klogere, handle tidligere – og give både skoler og lærere frihed til at sætte ind ude i klasserne.
Med trivselsteams (inklusionsteams) og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) ude i klasserne, målrettede to-lærerforløb og opdaterede læringsmiljøer, kan vi give eleverne hjælpen tæt på hverdagen, aflaste lærerne og bruge ressourcerne langt klogere. Vi kan sænke lærernes dokumentationskrav, så vi kun bruger dokumentation som et redskab, ikke til kontrol. Vi kan skære ned på it-systemer lærerne skal indtaste i og skabe en mere mødefattig kultur – så tiden bruges på forberedelse og undervisning.
Men vi skal altså have taget beslutningerne nu – ikke om fire år. For det er på alle parametre alt for dyrt at vente længere.
Syv greb til at styrke inklusion, ro og trivsel
1) Trivselsteams + PPR i klassen.
Hver skole får et fast trivselsteam (lærer, pædagog, PPR og ledelse). Teamet har faste “åbne tider” i undervisningen, observerer, giver sparring og iværksætter målrettede klasseforløb. Vi sætter konkrete servicemål: Svar til lærer/forældre inden 48 timer og første indsats i klassen senest dag 10. PPR er mere til stede, men det sker ikke på bekostning af enkeltsager – vi måler svartider og sagsfremdrift.
2) Tolærerordning dér, hvor behovet er størst.
Trivselsteamet kan indsætte to-lærere som et målrettet, tidsafgrænset redskab i klasser der står med særlige udfordringer. Forløb har klare mål og exit-kriterier. Det er ikke varig ekstra bemanding – det er en intensiv støtte til at genvinde trivsel og balance i klassen.
3) Moderne læringsmiljøer – ro og fordybelse.
Klasser og fællesrum indrettes med ro-zoner, små afskærmede arbejdspladser og mulighed for selvregulering (fx høretelefoner). Det gavner børn med sansefølsomhed, koncentrationsudfordringer – og faktisk alle, der har brug for at fordybe sig.
4) Fritidsbroen: Støtten følger barnet.
Støtten fra skolen kan – hvor det giver mening – følge med i SFO og foreningsliv, så børn med særlige behov (og børn med høj begavelse) får reelle fællesskaber. Vi skaber tilbud på tværs af skoler for særlige interesser/talenter, så flere kan lykkes socialt – også i fritiden.
5) Én fælles faglig retning – mindre bureaukrati.
En fælles metodepakke for inklusion, klasseledelse og skolefravær. Vi bruger samme begreber, samme proces fra bekymring til indsats og opfølgning – og en fælles, levende vidensbank med cases og vidensdeling. Samtidig gør vi skolen mødefattig: få, korte møder med tydelige beslutninger. Et opgør med lange møder der ender uden egetlige beslutninger.
6) Forældre som partnere fra dag ét.
Bekymringer udløser én overskuelig plan med mål og opfølgning hver tredje uge. Forældre kender deres barn bedst; fagligheden bliver stærkere, når den kobles med forældrenes viden og erfaringer.
7) Skolevægring: Fast track tilbage til fællesskabet.
Kontakt samme dag, en graduering af skoledagen aftalt med elev og forældre – som trivselsteamet følger tæt. Målet er hurtig, tryg tilbagevenden, ikke lange, løse forløb der skaber usikkerhed og forværer situationen for barn og forældre.
Sådan gavner det børn, lærere – og økonomien
For børnene betyder det hurtigere hjælp i deres eget klassemiljø. Færre brud, mere stabil skolegang, og stærkere fællesskaber – også i fritiden.
For lærerne betyder det mere frihed, mindre dokumentation, mere faglig sparring og bedre arbejdsmiljø. Det er i min optik også den bedste fastholdelsespolitik vi kan lave for, at holde på og tiltrække flere dygtige lærer til vores skoler.
Og økonomien? Tidlig, målrettet indsats nedbringer antallet af underretninger, forebygger dyre enkeltsager, eksterne specialforløb og nedsætter timer brugt på administration. Og når lærernes arbejdsmiljø forbedres, falder vikarbehovet. Vi kan altså frigøre midler uden at skære i kernevelfærden – netop ved at investere i det rigtige tidligere.
Vi kommer ikke til at løse udfordringerne med “mere af det samme”. Men hvis vi organiserer os klogere, sørger for ro og trivsel til børnene og giver lærerne rygdækning – så bliver vores folkeskoler reelt nogle af de bedste i landet – også på trivsel og drift.