Sjællandske Nyheder, hvor Ugebladet hører under, har udgivet en artikel om Liberal Alliance Hørsholm. Uddrag fra denne artikel gengives her:
Styrket LA går i offensiven: Vi trænger til et systemskifte
Folketingsvalget i 2019 var en katastrofe for Liberal Alliance, der gik fra 13 til fire mandater, og den efterfølgende uro har mildt sagt heller ikke været gunstig for partiet, der i nogle meningsmålinger bliver sendt helt ud af Folketinget. Optimismen i LA i Hørsholm fejler dog ikke noget. Her ses fortrøsningsfuldt på fremtiden. Det fortæller Jes Holm, der den 1. juli blev valgt som ny lokalformand for partiet.
Vi tror på, at der er et “marked” for vores politik her i Hørsholm.
– Vi tror på, at der er et “marked” for vores politik her i Hørsholm. Til kommunalvalget i 2017 fik vi i alt 956 stemmer, hvilket sikrede et stort mandat, som Jakob Nybo har fyldt godt ud. Jakob genopstiller, og vi tror på, at der er potentiale til, at vi kan opnå to mandater ved valget til november 2021… Her på generalforsamlingen den 1. juli fik vi styrket vores bestyrelse med gode, engagerede folk, og vi har faktisk oplevet en lille medlemsfremgang…
Så er det faktisk muligt at vi i Hørsholm – lidt populært sagt – kan leve som konger og dronninger.
Kigger man på Hørsholms samlede budget, så er der masser af penge i systemet. Det kræver blot, at der prioriteres anderledes.
Men vil det ikke udhule velfærden, spørger avisen:…
– Nej. Ikke hvis vi holder fokus på kommunens kerneopgaver og skærer ned på bureaukratiet, nogle af de dyre konsulenter og de selvopfundne opgaver. Så er det faktisk muligt at vi i Hørsholm – lidt populært sagt – kan leve som konger og dronninger. Men det kræver, at der bliver ført borgerlig politik, vurderer Jakob Nybo.