Torsdag aften meddelte Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at de ikke vil være en del af en fælles budgetaftale i Hørsholm.
Jakob Nybo udtaler: “Hørsholm Kommunes økonomi har længe været under et stort pres pga. kommunalt overforbrug, og budgetforhandlingerne trak desværre i en retning, hvor dette overforbrug ville fortsætte. Overforbruget finansieres fortsat af at sælge ud af arvesølvet (som Hannebjerg- og sygehusgrunden), og inden for nær fremtid forventes igen en meget lav kassebeholdning på omkring kun 25 mio. kr. og dermed en truende risiko for at kommunen sættes under administration af social- og indenrigsminister Astrid Krag, hvormed kommunen mister sin selvbestemmelse og handlefrihed.”
Meldingerne fra forhandlingslokalet om det kommende budget for Hørsholm Kommune har hidtil været positive og konstruktive. Men torsdag faldt illusionen om en fælles budgetaftale med alle byrådets seks partier.
I hver deres pressemeddelelse – der tikkede ind med få minutter mellemrum – meddeler henholdsvis Dansk Folkepartis Glen Madsen og Liberal Alliance Jakob Nybo, at de har forladt budgetforhandlingerne.
Jeg har manglet politisk lederskab i budgetprocessen. Vi har siddet som dumme høns og kigget på enkelt linjer i et regneark, mens de politiske drøftelser om de grundlæggende prioriteringer og visioner har manglet. Vi har brugt 98 procent af tiden på at fedte med de 2 procent af budgettet, hvilket er helt forkert efter min mening,
Om forhandlingerne fortsætter Jakob Nybo:
“Vi har sagt nej til den forslående ‘nedjustering af serviceniveauet på vasketøj og skift af sengetøj i hjemmeplejen’. Vi har ønsket en proces, hvor borgerne kunne få mere for deres skattekroner. Derfor foreslog vi administrative effektiviseringer på 12 millioner kroner gennem f.eks mere og bedre udnyttelse af ny teknologi, mindre brug af dyr ekstern rådgivning og bredere ansvarsområder, og så ønsker vi at stoppe støtten på 500.000 kroner til biografen i Kulturhus Trommen og give dem til kulturen i Hørsholm…”
Læs den fulde artikel i Ugebladet her.