Liberal Alliance Hørsholm afholdt generalforsamling og glædes over 20% medlemsfremgang
Liberal Alliance Hørsholm afholdt onsdag d. 11. maj 2022 generalforsamling. Jes Weinreich Holm blev genvalgt til formand, og Jakob Nybo fortsætter som politisk ansvarlig.
“Vi blev desværre ikke valgt ind til kommunalvalget i november 2021, så nu mangler byen den økonomiske vagthund for det kommunale overforbrug samt den positive kritiske fremadskuende indstilling”, siger Jakob Nybo.
“Som lokalforening vil vi fokusere på at understøtte Liberal Alliance landspolitisk, og vi ser meget frem til det kommende folketingsvalg, som skal afholdes senest d. 4. juni 2023, dvs. indenfor 13 måneder. Alex Vanopslagh gør det jo særdeles godt, og LA står til en større fremgang landspolitisk. Desuden glæder vi os over, at vi har haft en medlemsfremgang på 20% det seneste år i lokalforeningen”, siger Jes Weinreich Holm.