Det burde give sig selv, at man ikke betaler fuld pris for en bøf, som ikke er færdigstegt, eller en bil med kun to hjul. Det er desværre, hvad Hørsholm Kommunalbestyrelse besluttede på et møde i dag omkring det ufærdige almene boligbyggeri på Møllevænget. Kun LA stemte imod.
Du husker måske artikler og debat i efteråret 2020 med bl.a. ‘Halvdelen af væggene står med rå beton’ og ikke den flotte slags, men ufærdige og ujævne vægge med klatter af spartelmasse og ‘ikke et hjem for børn’.